LIBBY´S PRIDE Wines – Sydafrika
Det er ikke let at drive virksomhed som farvet kvinde i Sydafrika. Lær Libby’s dejlige vine at kende og læs om, hvorfor HumanAid besluttede sig for at indgå partnerskab med Libby.
På vores rejse rundt i Sydafrika i februar 2019, mødte vi Elizabeth Petersen (Libby) der producer sin egen vin under navnet – LIBBY´S PRIDE Wines. Hun tilhører minoritetsgruppen af farvede og sorte med egen virksomhed.
Vi traf Libby til et kultur arrangement, hvor hun holdt vinsmagning. Dagen efter mødtes vi til en snak om hendes virksomhed og om hvor svært det er for kvinder og i særdeleshed dem der er farvede og sorte eller tilhører en anden minoritetsgruppe, at komme ind på vinmarkedet i Sydafrika, som er en hvid og mandsdomineret verden.
Libby fortalte, at hun drømmer om at kunne rejse kapital til etablering af et ”warehouse” tæt på Cape Town. Hendes ønske er at udvikle sin virksomhed med henblik på at generere så meget indtjening, at hun kan give noget tilbage til udsatte i sit lokalområde. Vi fik sympati for Libby og hendes medsøstre og besluttede os for at hjemkøbte hendes vin for at undersøge salgsmulighederne i Danmark og mulighederne for at støtte udsatte i Sydafrika med donationer af vinsalget.
Vi sælger nu Libby´s Pride Wines og bestilling kan ske her på hjemmesiden. Ved at købe Libby´s Pride Wines støtter du vores sociale hjælpearbejde, idet vi har valgt at støtte ungdomshjemmet Beth Uriel i Cape Town med 20 kr. for hver solgt flaske vin til private.
Melvin Koopman hjemmets leder, gør en stor indsats for at hjælpe børn og unge ud af kriminalitet og væk fra gaden. Der er plads til 26 unge på Beth Uriel og ene mand kæmper Melvin hårdt for at de unge mænd i alderen 18 - 26 år, der typisk bor tre år på hjemmet, kan få en ny og bedre hverdag. Mod at følge en individuel udviklingsplan, får de unge mad, logi og skole gang. De hjælpes også i uddannelse og i jobs og dermed en stor og reel mulighed for at komme godt videre. Det er dette fantastiske arbejde vi støtter med vores donationer. Vi har besøgt hjemmet to gange i 2019 og lavet frivilligt arbejde og udover donationerne, støtter vi nu også med forskellige hjælpeprojekter.
Fakta om Libby’s Pride Wines
Libby og hendes søn er de første som har et 100% sortejet brand. Alle brands i Sydafrika, som ikke er hvide, bliver betegnet som sorte. Navnet henviser til at Libby er stolt af sin vin og af at være sort/farvet kvinde.
Vinene
Libby´s Pride Wines produceres ikke efter traditionel konventionel praksis, da vingården Cloof Wine Estate har sine egne etiske produktionsmetoder med fokus på kvalitet og smag.
Der produceres p.t. 50.000 liter vin om året på vingården, som er certificeret af den sydafrikanske stat for at producere vin bæredygtigt og i respekt for naturen og at handle etisk i forhold til sine medarbejdere. De har også fået en pris for biodiversitet, idet de beskytter den lokale flora og fauna omkring vingården. Denne pris har kun 4% af de sydafrikanske vingårde. Sortimentet består af rødvine, hvidvine og rosévin.
Libbys vine vil være et godt valg for vindrikkere, som ikke kun ønsker at nyde en flaske god vin, men også ønsker at deres køb af vin skal gøre en forskel i bekæmpelsen af social ulighed.
Comentários