top of page
  • Birgit Møller-Nielsen

"Et unikt og meget meningsfyldt partnerskab"

FN´s verdensmål vedrører os alle og efter et inspirerende besøg på vores venners kakao-farm Olsen Farm Fiji i 2018, besluttede vi os for at også at gøre noget aktivt for at hjælpe udsatte og fattige medmennesker til bedre livsvilkår. Det ville vi gøre ved at indgå Partner-skaber for Handling med lokale virksomheder og organisationer. For os at se, så kan vi mennesker udrette så meget mere, ved at samarbejde, bruge hinandens kompetencer

og løfte i flok.


I starten af 2019 åbnede en fantastisk mulighed sig for os. Vi var så heldige at komme i kontakt med Ida Gormsen, fra den dansk-sydafrikanske ngo Scanza, som tilbød os at

rejse med hende til Sydafrika og se nogle af de forskellige institutioner og praktiksteder, som Scanza samarbejder med. Det blev en rejse, der senere skulle vise sig at få meget

stor betydning for vores prioriteringer og blive starten på vores iværksættereventyr med HumanAid.


Ungdomshjemmet Beth Uriel, hvor 24 drenge og unge mænd har deres midlertidige hjem, var en af de institutioner vi først besøgte og det sted, der gjorde mest indtryk på os. Vi vendte tilbage til hjemmet flere gange under vores ophold for at tale med Melvin Koopman, Beth Uriels passionerede daglige leder og eneste lønnede medarbejder. Han havde stort behov for hjælp og det til opgaver, hvor vi kunne bruge vores kompetencer. Da vi tog afsked med ham, lavede vi en aftale om at komme tilbage senere på året og om i mellem-tiden at se på hvordan vi kunne støtte ham og de unge på hjemmet på afstand.


Hjemvendt til Danmark startede vi med at indsamle donationer til hjemmet. De kom fra hhv. private givere og så fra det salg vi havde af LIBBY´S PRIDE Wines, den sydafrikanske vin vi startede med at importere gennem HumanAid, som vi stiftede i juni 2019. I november var vi tilbage i Cape Town og startede et officielt partnerskab op med Beth Uriel. Vi tilbød os som volontører på hjemmet og i tæt samarbejde med Melvin Koopman, lagde vi en plan over de opgaver, som der var størst behov for at få løst. Det blev et meget lærerigt og givende ophold, hvor vi bl.a. gav sparring til Melvin Koopman og de danske praktikstuderende, lavede administrative opgaver, underviste de unge i FN's verdensmål, hygiejne, fødevare- håndtering og madlavning. Herudover var vi med til at udvikle deres baristauddannelse og kaffebar ved at introducerede de unge Iced Coffee et kaffeprodukt, vi havde med fra Danmark, som de kunne bruge til iskaffe. Under vores ophold hilste vi også på flere af medlemmerne af Beth Uriels bestyrelse og havde møde med bestyrelsesformanden, hvor

vi overrakte ham vores første donation.


Det var meget afgørende for os at finde en løsning så den undervisning havde i gang sat for de unge kunne fortsætte, når vi vendte hjem til Danmark, så derfor begyndte vi at se os om efter folk, som kunne tage over på det efter os. At vi fandt hjælpen kun 1 ½ km væk fra ungdomshjemmet hos Cape Town YMCA, var næsten for godt til at være sandt. Under vores første henvendelse til stedets leder, hvor vi fortæller om Beth Uriel og om alle de mange opgaver, som Melvin Koopman står meget alene med, fik vi både tilbud at bo gratis på deres hostel resten af vores ophold og om at deltage i et fællesmøde med Melvin Koopman og den programansvarlige hos YMCA. Det blev et meget udbytterigt møde og i løbet af kort tid fik vi faciliteret et samarbejde, hvor personalet på YMCA påtog sig at fortsætte med at undervise de unge og udvikle deres køkkenfærdigheder dels ved at de køkken ansvarlige tog hen på Beth Uriel og dels ved at de unge kom hen og var i det store industrikøkken på hostelet. Ligeledes fik de unge tilbud om at deltage i gratis workshops og særligt tilrettelagte undervisningsprogrammer i jobsøgning, basale it-kompetencer, sociale og personlige kompetencer mv. Ikke mindst fik de et socialt værested, hvor de kan møde og opbygge fællesskab andre unge samt et netværk af stabile voksne, som de vil kunne støtte sig til, når de forlader Melvin og Beth Uriel.

På billedet her, som vi har taget i 2019, ses fire af de unge fra Beth Uriel (tv.) sammen med en af de ansatte på YMCA i Cape Town. De blev i forbindelse med indgåelsen af vores samarbejde inviteret over og deltage i en workshop, som handlede om hvordan man omgås og opbygning af sunde relationer til det andet køn, når man er vokset op som forældreløs eller fraværet af en omsorgsfuld faderfigur at spejle sig i.


Ved evalueringen gav de unge udtryk for at workshoppen, havde været utrolig rele- vant og var af den mening at alle unge i Sydafrika, burde tilbydes sådanne forløb. Som de unge på Beth Uriel er mange unge i Cape Town vokset op på gaden eller haft en hård barndom i en af de store belastede slumkvarterer i udkanten af stor-byen og dermed haft landets voldsomme samfundsproblemer med omfattende vold og mange daglige voldtægt af kvinder og

piger tæt inde på livet.


De farvede papirer på billedet, er detaljerede beskrivelser af de særlig tilrettelagte YMCA-programmer, som den ansvarlige programchef udfærdigede til Beth Uriel. Ovenpå disse ses vores skriftlige aftale om det Partnerskab vi har indgået med Beth Uriel. Det er muligt at støtte vores Partnerskab og projekter med direkte donationer og ved at købe vin af os. For hver solgt flaske donerer vi 20 kr. til de unge på Beth Uriel.

15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Donér 

Hjælp os med at gøre en forskel!

Tak for din støtte!

bottom of page