top of page

Keramikkursus - Ler, vin og kaffe. Aftenens tema: Krukker og potter ude og inde

man. 07. okt.

|

Silkeborg

Keramikkursus - Ler, vin og kaffe. Aftenens tema: Krukker og potter ude og inde
Keramikkursus - Ler, vin og kaffe. Aftenens tema: Krukker og potter ude og inde

Tid & sted

Sidste tilgængelige dato

07. okt. 2024, 18.30 – 21.00

Silkeborg, Sjællandsgade 22, 8600 Silkeborg, Danmark

Om eventet

Kom til åbent keramikkursus, hvor du får stentøjsler i hånden, bæredygtig vin i glasset og socialansvarlig kaffe i koppen. Kurset afholdes i en uformel og afslappet atmosfære i vores private hjem på små hold med max. 10 deltagere. Vi sidder samlet omkring langbordet i stuen. Alle er velkomne og kan deltage uanset alder og tidligere erfaring med ler. Du vil blive vist nogle af de mest brugte modelleringsteknikker og få tilbudt personlig vejledning, mens du arbejder med at designe og formgive dine egne kreationer. På kurser hvor vi har anført at der er et tema for aftenen eller at der vil blive undervist i en speciel teknik, er det op til dig om du vil følge med i den fælles gennemgang eller om du hellere vil arbejde ud fra egne idéer.

Under alle vores kurser, holder Birgit sit lille haveværksted åbent og du er meget velkommen til at tage et kig rundt på hylderne. Al keramik både i værkstedet og vores hjem, er til fri fortolkning og det meste er til salg.

Prisen for vores modelleringskurser er 450 kr. og inkluderer 500 g stenstøjsler, tørring, forglødning, helglasering med godkendte stentøjsglasur og brænding af 2 elementer. Du kan vælge mellem til 2 udvalgte glasurfarver og transparent blank. Ønskes en anden glasurfarve kan det fås mod en mindre merbetaling. Ekstra ler kan tilkøbes til 50 kr. pr. ½ kg. og ekstra elementer tilbyder vi at tørre, brænde og glasere fra 50 kr. pr. stk. Tilmelder du dig et af vores opfølgningskurser, hvor du kommer og arbejder videre med at forfine og dekorere dine ting, betaler du 350 kr. I den pris er der inkluderet 250 g. stentøjsler, glasering og brænding af et nyt element. Til dekorering af dine læderhårde eller forglødede elementer, har vi mere end 20 farver, som kan mikses i alle nuancer.

På vores kurser tilbyder vi alle kursistister at smage vores social ansvarlige HumanAid Coffee og til dem over 18 år serverer vi et glas af vores bæredygtige vin/bobler. I løbet af aftenen vil du få fortalt historien bag HumanAid Ceramics og høre lidt om Craft psykologi, lerterapi og vores sociale projekter. Er du interesseret vil vi også gerne vise dig vores lille showroom i kælderen, hvor du kan købe vin, kaffe og delikatesser til at tage med hjem. Vi har også salg af gavekasser og gavekort til events og kurser.

Tilmeld dig på mail: info@humanaid.dk med betaling til MobilePay nr. 260061. NB: Er der mod forventning for få tilmeldte til at kurset kan gennemføres, forbeholder vi os ret til at aflyse og tilbyde dig kursus en anden dag. Kan det ikke passe i dine planer, så får du dine penge retur.

Del denne begivenhed

bottom of page